Undervisning 12-08-2014

Vi er på indkøbstur i Tyskland.

Da vi kører derned læser Martin vores faste indkøbsseddel igennem og vi diskuterer hvad vi skal købe og hvad vi ikke behøver at købe. De ting vi ikke behøver at købe streger Martin ud på forhånd.

Martin plejer at få et lille beløb at købe legetøj for når vi er på indkøbstur i Tyskland og vi taler derfor også undervejs om han vil købe noget legetøj i dag, eller om han vil gemme pengene og “spare” til næste indkøbstur så han der har det dobbelte at købe for og kan opnå at købe en større ting end sædvanligt. Det ender Martin med at gøre og da vi kommer hjem får han valutaen som han lægger i sin opsparingspung. Martin er udmærket klar over begrebet “spare op”, for han taler løbende dagen igennem om at han ikke købe noget legetøj denne gang men venter til næste gang vi skal afsted.
Continue reading

Undervisning 10-12-2013

I dag er vi på stor-indkøbstur og udflugt til Flensburg i Tyskland.

På turen derned læser Martin hele vores standard indkøbsseddel og han streger de ting ud som vi ikke behøver at købe. Vi taler også om de forskellige butikker vi skal forbi og i hvilken rækkefølge. Vi taler om de forskellige ting på indkøbssedlen, hvad det er og hvor det eventuelt kommer fra (eksempelvis at oksefars kommer fra en ko) m.v.

Vi taler om de ting vi ser mens vi kører derned.

I stedet for få lange samtaler har vi mange små, så taler Martin samlet meget mere end han ellers ville.
Continue reading

Undervisning 07-08-2012

Udflugt og eksamen i Tivoli i København og bagefter hente ny hundehvalp (Collie), en han der skal hedde Aslan.

Martin:

  • 3x ture i rutchebanen = bestået
  • 1x tur i Odin – togrutchebanen = bestået
  • 1x køre alene i radiobiler = bestået
  • 1x tur i blæksprutten = bestået
  • 1x tur i ballonhjulet = bestået
  • 1x tur i minen = bestået
  • 1x tur i eventyrkisterne = bestået
  • Drikke en stor slush-ice med 5 farver = bestået
  • Spise en kæmpe candy-flush = bestået

Samlet eksamensresultat: Martin = Bestået!

Far:

  • Martin havde forespørgsel om 1x tur i den meget høje karussel (far aka læreren tør ikke) = ikke bestået
  • Spise en mellem-stor pose popkorn, lykkedes ikke = ikke bestået

Samlet eksamensresultat: Far = Må gå 2. klasse om 😉


Martin kører selv i radiobil i Tivoli
Martin kører selv i radiobil i Tivoli i Københavm

Martin spiser candyflush
Martin spiser candyflush

Vi henter Aslan (Collie) i Sorø efter at have været i Tivoli i København
Vi henter Aslan (Collie) i Sorø efter at have været i Tivoli i København

Undervisning 27-02-2012

Udflugtstur hvor vi skal handle ind. Martin har skrevet indkøbssedlen. I butikken har Martin set på sedlen og været med til at finde de ting vi skal have. Han har løbende streget de fundne varer ud, så han hele tiden har styr på hvad han har fundet og hvad vi mangler. Næste gang vi handler skal Martin styre pengene.