Vi er på indkøbstur i Tyskland.

Da vi kører derned læser Martin vores faste indkøbsseddel igennem og vi diskuterer hvad vi skal købe og hvad vi ikke behøver at købe. De ting vi ikke behøver at købe streger Martin ud på forhånd.

Martin plejer at få et lille beløb at købe legetøj for når vi er på indkøbstur i Tyskland og vi taler derfor også undervejs om han vil købe noget legetøj i dag, eller om han vil gemme pengene og “spare” til næste indkøbstur så han der har det dobbelte at købe for og kan opnå at købe en større ting end sædvanligt. Det ender Martin med at gøre og da vi kommer hjem får han valutaen som han lægger i sin opsparingspung. Martin er udmærket klar over begrebet “spare op”, for han taler løbende dagen igennem om at han ikke købe noget legetøj denne gang men venter til næste gang vi skal afsted.

Når vi kigger på indkøbssedlen så er det forsat forældre eller andre voksne der finder hovedparten af tingene i butikkerne, men når vi har fundet dem, så bliver Martin ofte indraget da han skal tage det korrekte antal og sætte op i vognen, herunder hele tiden vurdere, at man ikke bare tankeløst sætter ting i vognen oven på hinanden, men passer på at skrøbelige ting står øverst og mere holdbare/robuste varer står nederst i indkøbsvognen.

Når vi har fundet en ting på vores indkøbsseddel, så finder Martin det og streger det ud, så vi hele tiden har overblik over hvad vi mangler og ikke mindst så Martin har haft fat i ordene på indkøbslisten så mange gange som muligt og kan associere dem med en ting fra den virkelige verden.

Udenfor butikken skal varerne pakkes ned i vores indkøbstasker og Martin pakker med dog med hjælp fra en voksen, for igen at træne at man skal sætte robuste ting nederst og skrøbelige ting øverst i en indkøbstaske.

Da vi kommer hjem hjælper Martin med at tømme bilen for vores indkøb, lige fra rammer med sodavand til ruller med toiletpapir.

Men så har han også fri 🙂