Pensum for 2014-2015

Dansk:

Læseforståelse:
Læse historier via iPad apps, hvor man har mulighed for først at få historien læst op, derefter øves teksten uden hjælp og til sidst oplæser man og optager lyden på iPad’en. Senere skal historien genfortælles.

Læse historier som hjemmeunderviseren selv har skrevet med tilhørende billeder og 15-20 relaterede spørgsmål som skal besvares korrekt

Skriftlig dansk:
Skrive sine egne oplevelser fra ferie, udflugter, ture m.v. – gerne med tilhørende billede taget med eksempelvis mobiltelefonen som så printes ud til at støtte skrivningen.

Skrivningen skal løbende skifte imellem at bruge blyant/papir samt via tablet/PC som efter endt skrivning printes ud.

iPad apps:
Der findes et hav af iPad apps til træning i både læsning, læseforståelse samt skriftlig dansk og disse har vi allerede stor glæde af og vi vil søge efter flere og benytte disse. Her er en oversigt over de apps vi løbende bruger til danskundervisning.


Matematik:

Martins kompetencer i matematik og evner til at løse matematiske opgaver indenfor en rimelig tid er i dag helt afhængig af at han får lært principperne bag plus, minus, gange og dividere og derefter udenadslære af blandt andet gangetabeller og kunne regnestykker:

  • fra 0+0 til 10+10
  • fra 10-10 til 0-0
  • fra 0*0 til 10*10
  • fra 100:10 over 42:7 til 1:1

Plus/Minus:
Plusstykker fra 0+0 til 10+10 mestres allerede
Minusstykker fra 10-10 til 0-0 mestres allerede (bemærk at negative resultater ikke er trænet)
Disse kompetancer skal fastholdes og kontrolleres løbende via flashkort

At sammenlægge eller frætrække to tal > 10 hvor man ved plus eventuelt skal sætte in-mente og ved minus eventuelt skal låne mestres allerede, men skal løbende fastholdes. Disse opgaver understøttes af både gode iPad apps samt stykker udregnet på papir.

Gange:
Mestre 1 til 10 gangetabellerne udenad (for øjeblikket mestres 1 til 6 tabellen udenad). Understøtte dette med gode iPad apps.

Kunne gangestykkerne fra 0x0 til 10×10 udenad. Understøtte dette med gode iPad apps og yderligere træning og kontrol heraf via flashkort.

Division:
Undervisning i division påbegyndes først når gangetabeller.

Kunne division fra 100:10 til 1:1 udenad. Understøtte dette med gode iPad apps og yderligere træning og kontrol heraf via flashkort.


Tegnsprog:

En af Martins helt store udfordringer er tale samt forstå hvad andre siger eller hvad han selv læser. For at understøtte dette vil vi forsøge at udnytte at han er visuelt meget stærk og her ligger over normalen. Dette kan vi gøre via tegnsprog hvor han tydeligt kan se hændernes bevægelse og at alt hvad vi taler om altid er understøttet af godt billedemateriale.

Her mestres alfabetet, mange ord relateret til landbrug samt de dagligvarer man kan købe i et supermarked. Vi arbejder for øjeblikket med ting relateret til hjemmet
Derudover vi vil i dette skoleår træne:

  • tallene fra 1-10
  • ugedage, måneder og årstider
  • ting relateret til beklædning
  • ting relateret til køkken og madlavning
  • ting relateret til andet arbejde i hjemmet, herunder rengøring.

Her trænes også hele tiden sætninger/dialog, som passer til de ting/ord som efterhånden mestres udenad indenfor tegnsprog.


Biologi:

Lære vilde danske spiselige planter at kende og hvad man kan bruge dem til.

Vi skal ud og plukke dem i sæsonen, hjem og rengøre/sortere og lave det til god mad/drikke. Vi er startet ud med tidligere på året at plukke hyldeblomst-skærme og lave lækker hyldeblomstdrik.

Derudover er planlagt vi skal plukke: brombær, vilde mirabeller, hyben og hyldebær som vi laver til marmelade, saft eller gele.


Klokken:

Her mestres at kunne få et tidspunkt oplæse inden for 12 timers området og sætte viserne korrekt på et ur:

  • hel og halv
  • 5, 10, 15 (kvart), 20 minutter over i hel og halv

I kommende skoleår skal der fokuseres på:

  • se på klokkens visere og fortælle hvad klokken er
  • se på et digitalt klokkeslet indenfor 12 timer og sætte viserne korrekt
  • udvide til 24 timer og lære at klokken kan være 8 om morgenen og tilsvarende 8 om aftenen og at klokken 8 om aftenen også hedder kl. 20.00
  • lære at forstå tidspunkter på døgnet set i forhold til klokken: morgen, formiddag, middag, eftermiddag, aften og nat.

Livets skole:

Køkken – frokost:

  • Lære at dække bord til frokost
  • Lære at forberede brød, minarine, pålæg, mayonnaise, remoulade, klargøre sild, åbne en dåse og klargøre kippers, tun eller torskerogn, koge og pille æg
  • Lære at forberede tilbehør som rå løg, tomat og agurk, herunder at håndtere en skarp kniv sikkert
  • Lære at åbne glas og forberede surt såsom asier, syltede agurker, rødbeder m.v.
  • Lære at rydde af bordet igen fra frokost, skylle af og sætte korrekt i opvaskemaskinen
  • Lære at dosere sæbe til opvaskemaskine og starte den
  • Lære at tømme opvaskemaskine og sætte korrekt på plads

Køkken – aftensmad:
Lære at lave kødsovs med spaghetti eller ris ud fra en opskrift.

  • Huske at tage kød op fra fryseren i god tid
  • Selv finde, åbne emballage, måle, veje, rense, snitte og dosere ingredientserne fra fryser, køleskab, skuffer og skabe
    • snitte løg og brune dem
    • fordele oksefar og brune det
    • åbne for dåser med hakkede tomater og tilsætte
    • åbne for champignon på dåse/glas eller rense og snitte friske og tilsætte
    • eventuelt rense og snitte peberfrugt
    • tilsætte salt, peber, paprika og oregano og smage til
    • løbende overvåge og røre i retten
    • dosere og koge ris eller pasta i korrekt mængde til antal personer, herunder lære at skrue ned for ris så disse ikke brænder på, og lære at hælde kogende vand sikkert fra gryde med pasta ned i dørslag.

Badeværelse:
Lære at rengøre badeværelse, spejl, aftøre hylder og vindueskarme, rengøre håndvask, toilet og bruseniche, tømme toiletskraldespand og isætte ny affaldspose

Lære at genfylde sæbedispenser, og smide brugte håndklæder til vask og hænge nye friske håndklæder op.

Lære at vaske gulv


Engelsk:

Fortsætte med at lære engelske navneord på bogstaver, tal, farver, frugt, køretøjer, tøj etc.