Vi bliver ofte spurgt om, hvordan det er at hjemmeundervise, hvad vi laver i den daglige undervisning, om ikke der er udfordringer i undervisningen kva at vores dreng har autisme, og jo det er der naturligvis 🙂

En god måde at svare på dette spørgsmål, er ved at vise en konkret undervisningssituation, og hvis det måtte have din interesse – og inden du ser videoen, som er i bunden af siden – så er her nogle ting, som vi synes du skal prøve at lægge mærke til.

Klik på billedet for at hoppe ned til videoen

Autister kan meget let miste koncentration, fordi de bliver forstyrret af ting, som deres hjerne finder meget mere interessant end undervisning, mennesker omkring dem etc. Det kan være mange ting, der forstyrrer og stjæler opmærksomheden fra en autist, og det er individuelt fra person til person. I Martins tilfælde er det at se tegnefilms sekvenser inde i sit hovede. Det kaldes selvstimulering, og hos os er det blevet forkortet at “stimme”, så hvis Martin’s far siger det i videon, så ved du nu, hvad det betyder .)

Et normalt barn vil kunne løse denne matematik-opgave selvstændigt og på langt kortere tid. Martin kan endnu ikke løse sådanne matematik-opgaver alene, han vil gå helt i stå undervejs og stimme massivt. Så der er i skrivende stund brug for løbende at hjælpe ham med at “slukke for” stim og koncentere sig om matematik-opgaven.

Ting du kan prøve at lægge mærke til i videoen

Bemærk at Martin kan plusstykkerne udenad fra 0+0 til 10+10, dem har vi trænet til hudløshed via bla. flashkort, så hvis han går i stå og lige pludselig ikke kan løse en opgave eller ikke kan huske noget, så er det fordi han stimmer.

Prøv i løbet af videoen at spotte perioder, hvor Martin har helt klare øjeblikke, hvor der kommer flere korrekte løsninger på kortere tid. Men så ikke ret lang tid efter, kræver mange af stykkerne masser af tålmodighed og “vækning” fra stim der forstyrrer ham.

Undervejs er der plus-stykker, hvor Martin slynger tilfældige resultater ud, det er rent gætteri fra hans side, årsagen er stim – og han kan ikke koncentrere sig om at løse opgaven. Ved at slynge tal ud håber han lidt på, at underviser til sidst “griber ind” og giver ham svaret – men den går ikke, han skal og kan selv 🙂

Hvis Martins far i videoen er ekstra begrejstret for et korrekt resultat/svar, så er det ikke nødvendigvis kun fordi det “bare” er rigtigt. Det er en ekstra glæde over eksempelvis, at Martin ved at resultatet fra hæftet skal føres over i bogen, og han ved hvor i bogen det er. Eller at han ved hvor i bogen et kontrol-tal, han selv regner ud, befinder sig.

Nogle gange bør man gribe ind og hjælpe – andre gange skal man lade Martin bekæmpe stim selv, lade ham selv få stim til at forsvinde og lade ham få chancen for selv at løse en opgave. Det er meget vigtigt, at underviser ikke altid bliver utålmodig og dermed fjerner muligheden for disse succeser.

Læg mærke til når Martin gentager det samme plusstykke igen og igen, eksempelvis

• 9+5
• 9+5
• 9+5
• “Jeg kan godt finde ud af det”
• 9+5
• “Det er ikke 10”
• Mingeleren med hæftet vi regner i
• “Jeg kan ikke huske det”
• 9+5

Det er altsammen slør, der lægges ud for at skjule, at han lige nu ser en tegnefilms-sekvens inde i sit hovede. Ved at gentage stykket igen og igen og igen, så kan tiden trækkes ud. Man kan her diskutere, om man skal stoppe ham og prøve at få ham ud af det, men vi vælger i de fleste tilfælde at lade ham selv finde vej ud, og igen se klart uden “støj” og få løst opgaven.

Martin’s far kom til at drille lidt undervejs ved at rose det modsatte køn, og havde ikke lige forventet det skulle koste en blyantspidsning 🙂

Læg mærke til undervejs, at der har vi skulle lægge 17 til alle de forrige tal, og Martin opfatter det så således, at det skal han også i den efterfølgende runde. Her er det dog beregning af et kontrol-tal, baseret på tallene fra resultaterne af de forrige plusstykker, der skal anvendes.

• Her der det med om at få ham guidet på rette vej, uden at han mister lysten til at færdiggøre opgaven, blot fordi løsningen af opgaven er anderledes, end han lige havde forestillet sig.
• Og det er meget vigtigt at få ham til at forstå, at det at han her opfatter opgaven mikroskopisk lidt forkert, er en lille botte detalje, og ikke et kæmpe-problem – som han bagefter hurtigt er ved at opbygge.
• Man skal her være super gelinde, en lille smule konsekvent, men allermest mild og rolig i stemmen, for man kan let risikere at ende i, at han bliver meget ked af det, i frustration over ikke at kunne løse opgaven perfekt fra A til Z

Når vi når til at skulle addere masser af tal i den lodrette kolonne, så vælger Martin’s far konsekvent at strege de forrige tal over, som han har arbejdet med. Årsagen er, at disse historisk har forstyrret ham meget, således at han begynder at regne på dem igen – i stedet for de nye tal, som han selv løbende tilføjer. Forhåbenligt kan vi i fremtiden undvære dette, men p.t. er det en god og relevant støtte.

God fornøjelse med videoen, vi håber det kan give et indblik i udfordringerne med hjemmeundervisning af en autist 🙂